Hans Emdal får overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje af den tidligere direktør Sonni Meinertz. I baggrunden står nuværende direktør og tredje generation i virksomheden Phillip Meinertz. Pressefoto
Hans Emdal får overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje af den tidligere direktør Sonni Meinertz. I baggrunden står nuværende direktør og tredje generation i virksomheden Phillip Meinertz. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Udskriv
Send e-mail

Fra fejedreng til kongelig belønningsmedalje

I 50 år har Hans Emdal været Ole Opfinder hos Skanderborg-virksomheden Meinertz. Det fik han for nylig Den Kongelige Belønningsmedalje for

64-årige Hans Emdal kunne for længst være gået på efterløn. Men efter at have beriget Skanderborg-virksomheden Meinertz med sin opfinderånd i 50 år, har han stadig ingen planer om at stoppe. Fredag 9. juni modtog han Den Kongelige Belønningsmedalje for de mange års tjeneste hos den jyske radiatorproducent.

 

Det er ikke hver dag, man kan fejre et 50 års jubilæum, og derfor var det også en helt særlig og følelsesladet dag, da 64-årige Hans Emdal fik overrakt medaljen.

 

Siden 1967 har Hans været en central skikkelse i virksomheden og er i dag lidt af en legende. Eller som direktør Phillip Meinertz siger i en pressemeddelelse: ”Hans er gud.”

 

Som 13-årig blev han ansat som fejedreng i den gamle smedje i Beder, men der gik ikke lang tid, før Hans begyndte at svejse konvektorer og lave smedearbejde, og siden har han været både værkfører, tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant.

 

Men vigtigst af alt, har han været idémanden bag rigtig mange af de produkter, Meinertz laver i dag.

 

“Jeg er nok lidt af en Ole Opfinder og har altid været optaget af at finde løsninger. Allerede kort tid efter at jeg startede som fejedreng, gav den daværende direktør Sonni Meinertz mig stor frihed i produktionen og mulighed for at kaste mig ud i mange spændende projekter. Og det har været medvirkende til, at jeg gennem årene har udviklet, tegnet og lavet en masse sjove maskiner og produkter,” fortæller Hans Emdal.

Æstetiker til fingerspidserne

Administrerende direktør Phillips Meinertz var endnu ikke født, da Hans blev ansat, men lærte ham at kende, da han som barn besøgte sin far Sonni Meinertz på fabrikken.

 

Som ung håbefuld designer arbejdede Phillip Meinertz senere tæt sammen med Hans Emdal på fabrikken, og han lægger ikke skjul på, at Hans Emdal har haft stor betydning for Meinertz både fagligt og personligt.

 

“Hans er en utrolig vigtig person for både mig og virksomheden. Han har en enorm erfaring, vi kan trække på og kender virksomhedens historie. Derudover er han knusende kreativ og innovativ og har været idémanden bag mange af vores produkter. Han er jo æstetiker til fingerspidserne og har en mening om, hvad der ser godt ud, og om proportionerne er helt rigtige. Vi har et rigtig godt sammenspil, og jeg går da og håber på, at han tager 50 år mere,” siger Phillip Meinertz.

 

Og spørger man Hans Emdal, hvorfor det er blevet til 50 år hos Meinertz, er det især friheden til at eksperimenterer og sætte projekter i søen, der har givet ham lysten til at fortsætte.

 

“Jeg har haft en stor frihed til at kaste mig ud i en masse projekter uden stor indblanding. Rigtig mange af projekterne er lykkes, og det har givet gnisten til at fortsætte. Jeg kunne være gået på efterløn for flere år siden, og næste år bliver jeg folkepensionist. Men jeg har sådan set ikke nogen planer om at stoppe. Så længe jeg har gejsten og helbredet til at fortsætte, har jeg tænkt mig at blive. Og det har jeg fået grønt lys til.”

Hans Emdal med Den Kongelige Belønningsmedalje for 50 års fortjenstfuld ansættelse hos Meinertz. Pressefoto
Hans Emdal med Den Kongelige Belønningsmedalje for 50 års fortjenstfuld ansættelse hos Meinertz. Pressefoto
Publiceret: 12. Juni 2017 18:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Erhvervs•Avisen

ANNONCER
Se flere

Codan genåbner godt 500 sager om motionsskader

Stor forskel i depotomkostninger i danske banker

Norsk politi: Nemmere at spore kriminelle med bitcoins

Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2017

Kræftens Bekæmpelse: Ny form for kræftskanning bør udbredes

Ny metode kan opdage lungekræft meget tidligt

Nyudklækket iværksætter vil tjene millioner på lægefaglige vurderinger

MedWatch-indeks: Amerikansk anbefaling sendte Novo til tops

Medie: Flertal i Folketinget vil bevare Radio24syv

Svensk TV-chef stopper efter anklager om sexchikane

JP/Pol forventer at native-annoncer vil fylde mere

Jimmy Maymann skal lede ny onlineplatform

Dansk topchef stopper hos Siemens Gamesa

GE nedjusterer markant efter sløjt kvartal

Vattenfall satser også på den svenske del af Kriegers Flak

Degraderet Siemens-chef usikker på egen fremtid

Gourmetrestaurant lukker efter investering fra Saxo Bank-rigmand

Netto-direktør til rivalerne: Sætter prisen ned på økologi

Carlsberg laver fundatsændring - flytter historisk laboratorium

S-ordfører: "Lars Løkke har brugt millioner af skattekroner på at redde Esben Lunde Larsens ministerliv"