Fae har tidligere arbejdet på en lang række Michelin-restauranter i Danmark og Tyskland, heriblandt Kiin Kiin, Noma og Geranium. Foto: Jesper Rais
Fae har tidligere arbejdet på en lang række Michelin-restauranter i Danmark og Tyskland, heriblandt Kiin Kiin, Noma og Geranium. Foto: Jesper Rais
Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Udskriv
Send e-mail

Fae vil løfte niveauet på Kokkedal Slot

Kokkedal Slot har ansat Michelin-kokken Fae, der vil præsentere nye retter og hæve niveauet i slottets køkken

Af Peter Mailand
restaurant Da tsunamien ramte Thailands kyst i 2004, blev Faes liv bogstaveligt talt skyllet væk. Indtil da havde hun haft restaurant i Phuket, men den forsvandt i vandmasserne.

Fae blev født i Thailand i 1982 og hendes rigtige navn er Rungthiwa Chummongkhon.

Selvom Fae med sine 154 cm ikke rager højt op, så er hendes ambitionsniveau tårnhøjt. Og nu har Kokkedal Slot ansat hende som chefkok i køkkenet.

Fae har tidligere arbejdet på en lang række Michelin-restauranter i Danmark og Tyskland, heriblandt Kiin Kiin, Noma og Geranium.

Hun kom til Danmark i 2007 og begyndte straks at arbejde som køkkenassistent, mens hun gik på sprogskole.

Siden kom hun i lære som kokkeelev hos kokken Wassim Hallal, der på det tidspunkt blev landskendt på tv i programmet ’Helvedes Køkken’.

På det tidspunkt var der debat i medierne om den hårde tone blandt medarbejderne i de danske gourmet-restauranter med Noma i spidsen. Men den hårde tone er ikke ensbetydende med antallet af michelinstjerner. Tværtimod.

Det erfarede Fae, da hun afsluttede sin kokkeuddannelse i Travemünde i Tyskland, hvor hun kom i lære hos køkkenchef Kevin Fehling på La Belle Epoque, som i 2012 fik tildelt tre michelin-stjerner.

Tre Michelin-stjerner

“Han var helt rolig og lyttede til afslappende jazz, mens han passede sit arbejde,” siger hun og uddyber:

“Selv om tonen var hård i Danmark, så fandt jeg ud af, at sådan ville jeg ikke være, hvis jeg selv blev chef en dag. Man behøver jo ikke at råbe, man kan jo godt sige tingene på en pæn måde, men man skal opføre sig ordentlig,” siger hun.

Fae fortæller, at der er meget stor forskel i tilgangen blandt danske og tyske køkkener.

“I Danmark er der meget fokus på, at maden skal anrettes og det skal se naturligt ud, mens fokus i det tyske køkken mere handler om at skabe nogle vilde ting. For eksempel fik vi en opgave, hvor vi skulle lave et is-træ. Så lavede vi nogle forsøg med at fryse mælk ned og bygge det op som et træ,” siger hun.

Fae vil plukke det bedste fra det franske, danske og asiatiske køkken og kombinere tingene på en ny måde. Foto:Peter Mailand
Fae vil plukke det bedste fra det franske, danske og asiatiske køkken og kombinere tingene på en ny måde. Foto:Peter Mailand

Mange tilbud i Tyskland

Da Fae var udlært, fik hun adskillige tilbud fra restauranter i USA og Tyskland. Heriblandt tre med tre Michelin-stjerner.

Derfor søgte hun om visum, men det fik det aldrig.

I stedet begyndte Fae at arbejde på de danske Michelin-restauranter i København. Og nu er hun kommet til Kokkedal Slot, hvor hun vil løfte niveauet, fortæller hun.

“Her på Kokkedal Slot vil jeg plukke det bedste fra det franske, danske og asiatiske køkken og kombinere tingene på en ny måde,” siger hun.

“Jeg synes det er spændende at tage nogle komponenter og sætte dem sammen på en helt ny måde. Som for eksempel is-desserter af avocado, basilikum eller peberod. Det skal være sådan, at folk siger: Peberrod og is - kan man det? Og så laver man noget der er helt fantastisk,” siger hun og tilføjer:

“Jeg er allerede begyndt at sætte mit præg på menukortet herude, og løbende vil jeg præsentere nye retter.

Publiceret: 20. Oktober 2016 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Erhvervs•Avisen

ANNONCER
Se flere

Codan genåbner godt 500 sager om motionsskader

Stor forskel i depotomkostninger i danske banker

Norsk politi: Nemmere at spore kriminelle med bitcoins

Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2017

Læger: Ny måde at opdage lungekræft bør undersøges hurtigt

Kræftens Bekæmpelse: Ny form for kræftskanning bør udbredes

Ny metode kan opdage lungekræft meget tidligt

Nyudklækket iværksætter vil tjene millioner på lægefaglige vurderinger

Medie: Flertal i Folketinget vil bevare Radio24syv

Svensk TV-chef stopper efter anklager om sexchikane

JP/Pol forventer at native-annoncer vil fylde mere

Jimmy Maymann skal lede ny onlineplatform

Dansk topchef stopper hos Siemens Gamesa

GE nedjusterer markant efter sløjt kvartal

Vattenfall satser også på den svenske del af Kriegers Flak

Degraderet Siemens-chef usikker på egen fremtid

Gourmetrestaurant lukker efter investering fra Saxo Bank-rigmand

Netto-direktør til rivalerne: Sæt prisen ned på økologi

Carlsberg laver fundatsændring - flytter historisk laboratorium

S-ordfører: "Lars Løkke har brugt millioner af skattekroner på at redde Esben Lunde Larsens ministerliv"