“Vi har en helt enestående kultur, som vores medarbejdere hver dag er med til at præge,” understreger Michael Gadeberg (th), der sammen med Søren Bunk er direktør og partner hos DIS. Arkivfoto
“Vi har en helt enestående kultur, som vores medarbejdere hver dag er med til at præge,” understreger Michael Gadeberg (th), der sammen med Søren Bunk er direktør og partner hos DIS. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Udskriv
Send e-mail

DIS er Europamestre i godt arbejdsklima

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS er netop blevet kåret som Europas bedste ingeniørarbejdsplads

Hæder Årets kåring af Europas bedste arbejdsplads har netop fundet sted, og her blev DIS (Dansk IngeniørService A/S) fra Stilling kåret som Europas bedste ingeniørarbejdsplads.

 

“At vi nu er blevet kåret som Europas bedste ingeniørvirksomhed er en anerkendelse, vi sætter meget stor pris på. Det unikke for os er, at det netop er vores medarbejdere, der har haft mulighed for at vurdere DIS. Det er essentielt for os at have glade og tilfredse medarbejdere, da det er dem, der i hverdagen er med til at sikre, at vi altid leverer de rette løsninger og høj kvalitet til vores kunder,” siger Michael Gadeberg, direktør og partner hos DIS, i en pressemeddelelse.

 

Mere end 2300 virksomheder fra 19 lande deltog i undersøgelsen 'Europas bedste arbejdsplads', der bygger på Great Place to Works definition af en god arbejdsplads som et sted, hvor medarbejderne har tillid til ledelsen, er stolte af deres arbejde og føler fællesskab med sine kolleger. Til at afdække graden af tillid, stolthed og fællesskab gennemføres en undersøgelse blandt alle medarbejdere.

 

Her scorede DIS højt på medarbejdertrivsel, og udmærker sig især på området, der vedrører udvikling af medarbejderne og evnen til at fastholde en særlig virksomhedskultur.

 

“Vi har en helt enestående kultur, som vores medarbejdere hver dag er med til at præge. Jeg tror på, at det blandt andet er noget af det, der gør, at vi opnår disse placeringer. De sidste år har vi vækstet kraftigt både i Danmark men også i udlandet, og vi bliver som virksomhed dermed mere og mere internationale i vores ageren. Her spiller kåringen som Europas bedste arbejdsplads også en væsentlig rolle for os på markederne uden for Danmark, både i forhold til vores kunder og i forhold til tiltrækningen og fastholdelsen af de bedste medarbejdere,” fremhæver Michael Gadeberg.

 

DIS fik en 20. plads i kategorien ”mellemstore arbejdspladser” blandt 50 europæiske virksomheder. Det er første gang, at DIS deltager i medarbejderundersøgelsen.

 

Ved den danske deltagelse i Great Place to Works medarbejderundersøgelse blev ingeniør- og udviklingsvirksomheden kåret som Danmarks bedste ingeniørarbejdsplads og fik en sjetteplads i kategorien ”mellemstore arbejdspladser”. DIS er desuden i anden sammenhæng blevt kåret som Østjyllands bedste praktikvirksomhed tidligere i år.

 

DIS, der på verdensplan har 13 afdelinger fordelt i Danmark, Tyskland, Polen, Ukraine og USA, beskæftiger mere end 450 ingeniører og konsulenter.

Publiceret: 12. Juni 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Erhvervs•Avisen

ANNONCER
Se flere

Tilsynet: Andelskasse er i store problemer

Klumme: Pas på passiviteten

Lærernes Pension fornyer aftale med ejendomsforvalter

Pensionsselskab overtager 340 Aarhus-boliger i trecifret millionhandel

MedWatch-indeks: Medvind til pressede biotekaktier

Overlæger: Regionsledelsen skyder problemer med it-system til hjørne

Udenlandske analytikere varsler milliardlussing til Lundbeck

Først indgik Novo forlig - nu anklages rival også for lyssky salgsmetoder