Fortsæt med efterlønsordningen og tjen 16.000 kr. (Foto: colourbox)
Fortsæt med efterlønsordningen og tjen 16.000 kr. (Foto: colourbox)
Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn
Udskriv
Send e-mail

Betal efterlønsbidrag - og tjen 16.000 kr

Tilbagetrækningsreformen indeholder en gulerod til folk der dropper efterlønsordningen, i form af en skattefri udbetaling af det opsparede efterlønsbeløb. Men det kan ikke svare sig at droppe efterlønsordningen, uanset hvor længe der er til pensionsaldere

Forligspartierne har gjort hvad de kunne for at få folk til at droppe efterlønsordningen. Udbetalingsperioden er blevet forkortet, pensionsalderen hævet og modregningen fra private pensioner gjort større.

Tilmed er der blevet smidt en gulerod på bordet i form af en skattefri udbetaling af det opsparede beløb, hvis folk frivilligt forlader ordningen. Helt op til godt 60.000 kr. kan folk der har betalt bidrag siden 1999 få udbetalt skattefrit. Og da folk i forbindelse med indbetalingerne til ordningen har fået et skattefradrag, lyder det umiddelbart som et rigtig godt tilbud. Forligspartierne regner da også med, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde fra 120.000 til 30.000 frem mod år 2020.

Men her kan de meget vel have forregnet sig. "Forligspartierne regner utvivlsomt med, at rigtig mange vil blive fristet over evne af den skattefrie udbetaling og melde sig ud af efterlønsordningen. Men ud fra en ren økonomisk betragtning, bør man modstå fristelsen og fortsætte med at betale sit efterlønsbidrag", fortæller cheføkonom Claus Forrai fra FinansBureauet. Den økonomiske gulerod er ikke stor nok til at det kan svare sig at droppe efterlønsordningen. Bibeholder man den, venter der nemlig en endnu større økonomisk gulerod forude. Er man tilmeldt efterlønsordningen, men vælger ikke at gøre brug af muligheden for at gå på efterløn, kan man således indløse en skattefri gevinst på 143.400 kr. (i 2011 tal).

Hvis man her og nu giver afkald på en skattefri gevinst på godt 60.000 kr. kan man altså om nogle år i stedet indkassere en gevinst på godt 143.000 kr. For at få fingre i denne gevinst, kræver det dog, at man fortsat er tilmeldt efterlønsordningen og indbetaler det årlige bidrag. Et bidrag som koster omkring 300 kr. om måneden efter skat.

Jo tættere man er på efterlønsalderen, jo mere attraktivt vil det derfor være at fastholde efterlønsordningen. Men selv for de personer der er længst væk fra efterlønsalderen kan det ikke betale sig at droppe ordningen, og tage imod forligspartiernes gulerod om en skattefri udbetaling her og nu. "Vores beregninger viser, at selv i det værst tænkelige scenarie, vil man få godt 16.000 kr. mere ud af at fortsætte med efterlønsordningen frem for at takke ja til den skattefrie udbetaling her og nu", forklarer cheføkonom Claus Forrai fra FinansBureauet.

Selv om man ikke har tænkt sig at gå på efterløn på grund af den forkortede udbetalingsperiode, eller den forhøjede modregning for private pensioner, bør man altså ikke desto mindre alligevel fortsætte med at betale til efterlønsordningen.

Publiceret: 24. Maj 2011 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Erhvervs•Avisen

ANNONCER
Se flere

Kurator vil have Hesalight-stifter i konkurskarantæne

ECB-chef sammenligner Bitcoin med tulipanmani i Holland

Pundet svækkes efter Theresa Mays brexit-tale

May: Vi kan få overgangsordning i EU på to år

MedWatch-indeks: Oprejsning til hårdt prøvet biotekselskab

CAR-T-selskab vil hente to milliarder

41 stater sagsøger fem opioid-producenter

Analytiker tror på snarlig milliardordre til Bavarian Nordic

Hvem skal være ny direktør for Filminstituttet?

Tidligere Aller-chef rykker til digitalt bureau

Direktørrokade i Egmont

"Der er kontant afregning, hvis man træffer de forkerte beslutninger"

New Yorks overhoved angriber Trump med elbil-fremstød

Nordkoreanske tankskibe henter olie i Rusland

Rapport indikerer prispres på møller i USA

Energi Viborg taber geotermi-retssag

Axzon-stifter sætter spørgsmålstegn ved dansk svineproduktion

Amerikansk supermarkedskæde opkøber måltidskasseselskab

Fiskere afviser at være stråmænd for kvotekonge

Augustinus ejer nu 15 pct. af aktierne i Royal Unibrew