Rejser Annoncer
The Savage Rose

The Savage Rose fredag 20. oktober

Når regnskabet engang skal gøres op med hensyn til dansk rockmusik, som den efterhånden har udfoldet sig i over 50 år, vil man uvægerligt finde The Savage Rose et sted helt oppe i toppen af pyramiden. (Information).

Annisette og resten af hendes band var forud for deres tid for cirka 40 år siden. Det er de stadig. (Jyllands Posten)…den aktuelle inkarnation af The Savage Rose er tættere sammenspillet og simpelthen bare bedre end nogensinde. (Gaffa)

”Livsblues” kaldte Berlingskes anmelder den særlige genre, The Savage Rose har dyrket siden starten i 1967 – og som blomstrede så smukt og stærkt som nogensinde på 2012 albummet ”Love And Freedom”, der blev hyldet som en af bandets bedste udgivelser nogensinde. Som altid med den karismatiske Annisette som det vokale og visuelle fixpunkt i en række sange, der tager ”et flot favntag med livet, kærligheden og retten til frihed”, som der stod i Berlingskes anmeldelse.

Fantastisk at tænke sig, at debutalbummet “The Savage Rose” udkom så langt tilbage som i 1968 – hvor det var med til både at revolutionere den danske rock og samtidig definere den som en helt selvstændig kunstart. Siden er det blevet til en lang række plader – både store kunstneriske og kommercielle succeser og plader udgivet i små oplag. Der har været albums udgivet på store etablerede selskaber og andre indspillet for egne midler og udgivet på små alternative selskaber, fordi budskabet og indholdet var så vigtigt, at det skulle ud.

Det er ikke mange, der kan udgive store plader med mere end 20 års afstand, men The Savage Rose har gjort det med klassikere som “Dødens Triumf” og “Black Angel”. Og med de seneste udspil – “Universal Daughter” (2007) og ”Love And Freedom” (2012) viste Annisette og The Savage Rose, at der også var liv i bandet efter afskeden med det mangeårige kompositoriske midtpunkt, Thomas Koppel, der pludseligt døde i 2006.

Den aktuelle liveudgave af The Savage Rose kommer ubesværet rundt i sange fra hele den lange karriere – og har ved de seneste års koncerter både spillet klassikere fra de første albums og sange fra de seneste udgivelser samt helt nye numre.

Udover Annisette består The Savage Rose i dag af: Palle Hjorth (klaver, Hammond-orgel, harmonika), Jacob Falgren (kontrabas, el-bas), Anders Holm (trommer), Rune Kjeldsen (guitar) samt Naja Koppel og Amina Carsce Nissen (kor).


Middagen er kl. 17.30, koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.

Billetter købes her


Publiceret: 7 Juli 2017

Codan genåbner godt 500 sager om motionsskader

Stor forskel i depotomkostninger i danske banker

Norsk politi: Nemmere at spore kriminelle med bitcoins

Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2017

Kræftens Bekæmpelse: Ny form for kræftskanning bør udbredes

Ny metode kan opdage lungekræft meget tidligt

Nyudklækket iværksætter vil tjene millioner på lægefaglige vurderinger

MedWatch-indeks: Amerikansk anbefaling sendte Novo til tops

Medie: Flertal i Folketinget vil bevare Radio24syv

Svensk TV-chef stopper efter anklager om sexchikane

JP/Pol forventer at native-annoncer vil fylde mere

Jimmy Maymann skal lede ny onlineplatform

Dansk topchef stopper hos Siemens Gamesa

GE nedjusterer markant efter sløjt kvartal

Vattenfall satser også på den svenske del af Kriegers Flak

Degraderet Siemens-chef usikker på egen fremtid

Gourmetrestaurant lukker efter investering fra Saxo Bank-rigmand

Netto-direktør til rivalerne: Sætter prisen ned på økologi

Carlsberg laver fundatsændring - flytter historisk laboratorium

S-ordfører: "Lars Løkke har brugt millioner af skattekroner på at redde Esben Lunde Larsens ministerliv"